Led dine medarbejdere med spørgsmål

Som ledere står vi ofte overfor komplekse problemer. Vores medarbejdere står overfor komplekse problemer, som vi som ledere ikke bare sådan kan løse. Vi kan ikke bare give dem en løsning, for problemet er ikke enkelt.

Ikke enkle løsninger

I en hverdag er der mange praktiske og enkle problemer som vi løser ved at lave aftaler om hvad vi gør sammen. Her skal vi som ledere være gode til at skabe bevægelse så tingene bliver gjort. Men verdenen bliver mere og mere kompleks, og de problemer vi står overfor er ikke altid til at løse med enkle løsninger.

Spørgsmål giver mening

Når vi står overfor problemer der ikke lige er til at løse kan vi lede vores medarbejdere med spørgsmål. Spørgsmål er nemlig et meget effektivt ledelsesredskab fordi vi med spørgsmål skaber mening. Vi ved godt at mening er vigtigt for medarbejderen. Men det er faktisk særligt vigtigt når man står overfor et svært problem, hvor der ikke umiddelbart er nogen løsning.

Mening for medarbejderen

Når du stiller spørgsmål skaber du mening for medarbejderen. Og den mening kan medarbejderen bruge til at arbejde videre med det komplekse problem. Mening er nemlig retningsgivende og stærkt motiverende.

Handlekraft

Hvis du stiller gode spørgsmål vil du opleve at dine medarbejdere bliver mere handlekraftige, for de har en klar retning. De vil også blive i stand til at løse flere problemer selv. Det vil de fordi de lærer at stille spørgsmål til sig selv og andre, og de spørgsmål kan være indgangen til en løsning på udfordringen. Samtidig vil medarbejderne begynde at stille spørgsmål til hinanden, og derfor hjælpe hinanden med at navigere i svære problemer.

Træning

Mit råd til dig som leder er at blive god til at stille spørgsmål. Det kræver lidt træning, og man kan let glemme at spørge, og komme med svar i stedet for. Samtidig skal du blive dygtig til at stille spørgsmål der ikke er for svære. Det giver en følelse af afmagt når man ikke kan svare på et spørgsmål. Sørg for at stille det rigtige spørgsmål til den medarbejder du står overfor.

Metoden smitter

Et ledelsesredskab spreder sig i kulturen i en organisation, så det du gør som leder, vil blive en del af den måde vi taler på, på arbejdspladsen. Så medarbejdernes oplevelse af spørgsmål som meningsskabende, vil gøre spørgsmål til et arbejdsredskab for dem også.

Styrken i hv-spørgsmål

Spørgsmål er det bedste ledelsesredskab jeg kender. Men når nogen spørger hvad klokken er, skal du ikke svare “hvad synes du selv?”. Spørgsmål skal være ud af ren nysgerrighed, og med mange mulige svar. Faktisk mener jeg at “Hvilke” er den bedste start på et spørgsmål.

www.nisgmadsen.com

Den største spiller sat udenfor

Forsamlingshus

Jeg sidder og laver regnskab. Imens hører jeg radio og der er et indslag der rammer mig. Jeg spidser ører: Josefine Ottesen (fantasy forfatter) har valgt at købe et gammelt hus i Svendborg for at lave et nyt forsamlingshus. Hun har brugt sine egne penge på projektet, da “der var et overskud” som hun siger.

Undgå kommunen

Men hun har også valgt at gøre det selv for at undgå møder med kommunen. Hendes tillid til kommunens evner til at få tingene gjort er meget lille. Hun taler om endeløse møder og MEGET lang behandlingstid indenfor kulturområdet.

Aktiv spiller

Josefine Ottesen har været en aktiv spiller i civilsamfundet i mange år. Hun er en stærk spiller der har været en del af mange projekter i civilsamfundet i Svendborg. Hun er allerede i gang med at samle spændende samarbejdspartnere til sit nye forsamlingshus. Det er ikke fordi hun ikke vil samarbejde at kommunen ikke er inviteret.

Ny aktivisme

Historien er spændende fordi den er et udtryk for en ny aktivisme der breder sig blandt borgere i vores samfund. Borgerne handler selv og går i gang uden at spørge kommunen. Der er mange eksempler fra “sager der samler”, venligboerne og små initiativer som lokale restaureringer af skilte og vedligehold af grønne områder.

Et slag i ansigtet

Selvom kommunen absolut er den største spiller i et område, og repræsenterer borgerne i området, bliver de ikke inviteret. Det er et slag i ansigtet på det offentlige. Jeg mener det ville være bedre både for initiativerne og det offentlige hvis de var i stand til at samarbejde. Men den opgave er svær for det offentlige.

Klods om benet

Der er mange systemer og hensyn i en så stor en organisation som en kommune. Den er desuden politisk styret, og har derfor mange hensyn der skal tages for at kunne samarbejde. Men de systemer bliver nu en klods om benet der gør organisationen langsom.

Komme i møde

Jeg mener at kommunerne skal arbejde aktivt med at kunne komme de nye borger-initiativer i møde. Der skal laves et opgør med alle formaliteterne, og være plads til at kunne samarbejde mere uformelt. Der skal kunne arbejdes med grupper der ikke er foreninger. Der skal kunne laves midlertidige aftaler som der kan handles hurtigere på.

Ny bevægelse

Min oplevelse er at flere og flere kommuner arbejder med at kunne komme de nye selvorganiserede frivillige i møde. Det er dejligt at høre, og jeg tror at det bliver en bevægelse som det offentlige ikke kan se bort fra.

www.nisgmadsen.com

Kære Samarbejdspartnere - Glædelig Jul!

Det har været et godt år for samskabelse. Med kommunalvalget på plads, vil samskabelsesdagsordenen buldre frem. I år har både arbejdsmarkedsområdet og handicapområdet begyndt at se kvaliteterne i samskabelse. Jeg glæder mig til at arbejde videre med de områder.

Fra Service til Samskabelse.

I 2018 vil min anden bog ”Fra service til Samskabelse” blive udgivet på forlaget Frydenlund. Bogen ser på hvilke konsekvenser et har at arbejde med samskabelse. Hvad vi skal bevæge os fra, og hvad vi skal bevæge os imod. Jeg er sikker på at den vil kvalificere debatten om samskabelse, og vil blive brugt af medarbejdere og ledere der arbejder med samskabelse.

Meningsfuldt

Det har været en fornøjelse at være rundt i hele landet og åbne for mere meningsfuld velfærd. 

Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet i 2018. 

www.nisgmadsen.com

Samskabelse kan bruges når vi skal integrere flygtninge

”Når man flygter, mister man ikke bare sit hjem. Man mister også alle dem der kender dig, og kan sige god for dig”

Jeg er til foredrag med den nu tidligere generaldirektør for Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm. Hans udsagn får mig til at tænke på hvordan man får et job når der ikke er nogen der siger god for en.

Sige ”God” for nogen

Integration er en af de problemer som kommunerne ikke kan løse selv. Der er behov for civilsamfundet. Der er nogen der skal sige god for Mahmoud. Og det duer ikke at det er en der er betalt for at gøre det. Det skal være en der kender Mahmoud og måske endda har en vis troværdighed i samfundet. Det kan kun en fra civilsamfundet gøre.

Gøre lokalsamfundet til aktører

Kommunerne gør et stort arbejde for at integrere de flygtninge der kommer til landet. Det er ikke en nem opgave. Der er utroligt mange faktorer i spil. Fra krigstraumer til mangel på tillid til staten, til statens modvilje til at sætte flygtninge i et positivt lys. Det er lokalsamfundet der skal integrere flygtninge, og derfor skal lokalsamfundet blive aktivt når de møder flygtninge. Kommunen skal lægge berøringsangsten til side, og gå ud i de små lokalsamfund, og gøre dem parate til at modtage flygtninge.

Flygtningen som aktør

Det er samskabelse der er nøglen til god integration. Kommunen skal gøre noget, civilsamfundet og virksomhederne andet. Men ikke mindst skal flygtningen selv gøres i stand til at handle og vælge. De skal gøres til aktører. Hvis den gode vilje, den gode service, fratager dem alle handlemuligheder så bliver de passive.

Aktivere aktørerne

Integration har brug for at kommune og civilsamfund, virksomheder og flygtningene selv, er aktører. Derfor giver det god mening at tænke i samskabelse når vi arbejder med integration. Vi skal bruge, de værktøjer der er indenfor samskabelse, og aktivere alle aktørerne.

www.nisgmadsen.com

Hvordan kan det være at politiet samskaber?

Overrasket

På mange måder tænker jeg ikke lige på ligeværdigt samarbejde mellem borgere og det offentlige når jeg tænker på politiet. Jeg tænker mere på bøder, sætte folk i fængsel og opklare forbrydelser. Derfor blev jeg også mere og mere nysgerrig, da jeg stødte på politiet i mit arbejde med samskabelse.

Hvad er tryghed

Politiets opgave er at skabe tryghed hos den enkelte borger. Med den opgave kan politiet så bestemme hvad der er tryghed? Nej, det giver nemlig ikke meget mening. Følelsen af tryghed er ikke noget politiet bestemmer. Kan man så sige at de ikke kan løse deres opgave?

Definitionsretten

Lige præcis her tilbyder samskabelse en måde at arbejde på. Når vi som det offentlige ikke kan beholde definitionsretten, så bliver vi nødt til at spørge vores borgere, og give dem lov til at have en del af definitionsretten. Men det betyder ikke at politiet ikke kan arbejde med tryghed. Det betyder bare at de må arbejde med det sammen med andre. Det er tydeligt for dem at de ikke kan løse opgaven selv.

Ingen enkle løsninger

I virkeligheden er kriminalitet et meget komplekst problem. Det kan ikke løses med enkle løsninger. Vi kan ikke bare spærre alle dem der er kriminelle inde. Det er simpelthen en dårlig løsning. Det koster alt for meget, og forhindrer ikke flere i at blive kriminelle. USA er et tydeligt eksempel på at den løsning ikke skaber mindre kriminalitet. Der er efterhånden så mange i fængsel at det er en stor byrde for det offentlige, og kriminaliteten er ikke blevet mindre.

En løsning er ikke nok

Når nu kriminalitet er et komplekst problem, som vi ikke kan løse med enkle løsninger, betyder det at vi ikke kan nøjes med én løsning, men må finde flere løsninger på samme tid for at løse problemet. Og det ved vi jo godt: En indsats er ikke nok for at få folk ud af kriminalitet. Der skal gøres noget på mange fronter: job , bolig, omgangskreds, måske misbrug eller psykiske problemer. Det hele skal løses på samme tid, og derfor kræver det mange løsninger på samme tid.

Anerkendelse af samskabelse

Jeg er virkelig glad for at politiet er nået frem til værdierne i at arbejde med samskabelse . De anerkender at metoderne indenfor samskabelse kan bruges til komplekse problemer. Jeg tror på at det bliver bedre løsninger der bliver skabt, med den erkendelse. Ikke nemmere, ikke mindre komplekst, men mere levedygtige løsninger.

Se mere om politiets metoder og arbejde med samskabelse her:

https://www.politi.dk/da/ompolitiet/Samarbejde/cocreation/

www.nisgmadsen.com

---