Nytårshilsen

Tak for samarbejdet i 2015. Jeg glæder mig til samarbejdet i det kommende år.

2015 bød på en masse nye samarbejdspartnere og nye muligheder. Flere og flere efterspørger viden om hvordan man arbejder i samskabelse. Det lover godt for 2016. Heldigvis er min bog kommet godt ud til både biblioteker og uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt at den næste generation af “velfærdsmagere” kan samskabe.

Samskabelse er ankommet, og er i fuld gang over hele landet. Initiativer bliver ikke nødvendigvis kaldt for samskabelse, men arbejder stadig inden for det rum. Det fortæller hvor stærkt arbejdsmåden er en del af det samfund vi vil se i fremtiden.

Den nyhed jeg blev særlig glad for var at der nu bliver lavet forsøg inden for psykiatrien. En gruppe psykisk syge kan nu indlægge sig selv, når de føler et behov for det. Ingen læge skal godkende det. De indlægger sig når de kan mærke at de er på vej til at få det dårligt. Personalet hjælper de syge til at lære hvornår de skal indlægge sig selv. Det er et fint eksempel.

Jeg håber samskabelse vil blive en større del af vores velfærd i 2016. At samskabelse kan være med til at skabe livskvalitet.

Jeg håber I får et godt 2016 og ønsker alt det bedste for jer.

www.nisgmadsen.com

Koordinering og kompleksitet

Forleden var jeg til et møde hvor der blev efterspurgt mere koordinering. Jeg tænkte: “Hvem ønsker sig ikke mere koordinering?”. I en verden hvor kompleksiteten er stor, ville det være dejligt at få det hele koordineret. Men måske ender vi med at lave et landkort der er lige så stort som det vi vil lave et kort over, og bruge enorme resurser på det. Vi kan ikke koordinere os ud af kompleksitet. Og vi bliver i hvert fald ikke færdige.

Det er fint med koordinering så længe vi har de rigtige forventninger til hvad det kan. Det kan være et kontinuerligt arbejde der prøver at løse umiddelbart uhensigtsfulde handlinger. Men en løsning på alting, bliver det aldrig. Vi kan ikke koordinere det vi ikke forudså, det vi ikke bestemmer over/har kontakt med og det der opstod undervejs. Og vi ved at der er rigeligt at sådan noget.

Koordinering er næsten ligesom service: vi vil gerne have mere af det. Men det er ikke altid prisen værd, og forventningerne til hvad koordinering kan gøre er ofte alt for store.

Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til alle samarbejdspartnere. Det har været et godt år med gode resultater. Samtidig vil jeg sig tak til alle køberne af min bog. Jeg er glad for at kunne bidrage til samtalen.

God jul til jer alle. Vi høres ved til næste år.

www.nisgmadsen.com

3 forskellige problemhåndteringer

Nogen ledere ser gerne problemer som kritiske. Problemer er en krise, og den skal vi ud af hurtigst muligt. Det giver lederen mulighed for at komme med svaret/løsningen og give besked til personalet om, hvordan det skal løses.

Medarbejdere med sådanne ledere er trygge ved at komme med problemer til lederen, for så bliver lederen glad. Lederen kan løse problemet og føle, at han har gjort en forskel, og  medarbejderen får at vide, hvad vedkommende skal.

Her er der en høj grad af styring og kun lidt ledelse.

At se et problem som et puslespil er en management-måde at lede på. Derfor er den også tæt knyttet til new public management. Et puslespil kan være besværligt, men aldrig komplekst. Alle brikker er der, og vi ved, hvordan billedet skal ende med at se ud. Der er en forventning til, at vi kan analysere, lave strategi og målsætning. Lederen laver en proces, som kan give analyse, strategi og målsætning.

Ved de kringlede problemer er der en erkendelse af, at problemet er mere komplekst, end vi kan overskue. Vi ved, at der er noget, vi ikke kan se. Derfor kan vi ikke imødekomme alle dele af problemet, men håndtere dem efterhånden, som vi arbejder med dem. Derfor kan vi ikke give ordrer, for det, du har fået at vide, du skal, giver måske slet ikke mening, når du arbejder med problemet.

Du kan heller ikke analysere dig frem til et mål og en måde at løse det på. Det mål, vi kan se nu, er måske ikke et brugbart mål, når vi først er gået i gang. Problemet kan også begynde at ændre sig, så strategien ikke løser problemet længere. Derfor er det værdier og mening, der er nødvendige som ledelsesredskaber. Samarbejde med andre aktører bliver oplagt, da der ikke er en holdning om, at vi kan løse det hele selv. Lederen stiller spørgsmål for at skabe mening og klarhed over, hvilke muligheder vi kan se hver især.

Når vi snakker samskabelse, er vi i komplekse problemer.

Min bog kan nu lånes på biblioteket

Det er med stor stolthed og glæde at jeg kan fortælle at min bog “Plads til deltagelse - en introduktion til kommunal samskabelse” nu kan lånes på de danske folkebiblioteker.

Bogen er blevet købt af mange kommuner og private organisationer, og det er jeg rigtig glad for. At bogen nu er kommet på bibliotekerne er en stor glæde, da det så vil blive nemmere for flere at blive inspireret til samskabelse.

At arbejde med samskabelse er at arbejde med at højne livskvalitet, og det er særdeles meningsfuldt. Livskvalitet er et ord der kan være svært at definere, og det er i den grad afhængig af hvem man spørger, og i hvilken kontekst vi er i.

Men det gør det ikke til et dårligere begreb. Faktisk er et begreb der er så kontekstafhængigt godt, fordi det lægger op til en samtale. Vi bliver nødt til at spørge og tale sammen, for at forstå hvad den anden mener med “Livskvalitet”.

At opgive definitionsretten til livskvalitet er et skridt ind i samskabelse.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Min bog kan købes nu

Kunsten at invitere

Kunsten at invitere

At invitere er en kunst. Tænk på, hvor mange invitationer du selv modtager. Invitationer til sociale medier, til møder, til kulturelle oplevelser. Mange invitationer ser vi

ikke engang. Andre accepterer vi ikke som invitationer, men ser som opfordringer. Invitationer til fødselsdage og eftermiddagskaffe af venner og familie. Nogle invitationer er guld værd, andre kræver overtalelse fra afsenderens side.

At invitere handler om at forstå sin modtager. På hvilken måde foretrækker din modtager at blive inviteret? Skal det være personligt? Åbent eller med krav om tilmelding? Som noget særligt eller uformelt? Hvis vi skal have alle med, skal vi kunne invitere rigtigt. Når speltmødre

er de eneste, der møder op til et arrangement, skyldes det, at du har inviteret på en måde, at de tror, at arrangementet kun er for dem. Alle andre tror også, at det kun er for speltmødre, og kommer derfor ikke.

Det er virkelig en kunst at invitere. På lige fod med at drikke kaffe er det en overset kompetence. Det er helt sikkert, at dem, du har en relation til, og som ligner dig, vil lytte meget til dig og møde op, når du inviterer dem. Dem, du ingen relation har til, bliver du nødt til at etablere en relation til, før de modtager invitationen. Hvis det ikke er muligt, kan du bruge dit netværk til at etablere en forbindelse til dem, som du gerne vil invitere.

Det er ikke så nemt at invitere, men det er vigtigt at gøre sig umage, for de, der kommer, kan let blive dine samarbejdspartnere, og det er de folk, du gerne vil have til at deltage!

www.nisgmadsen.com

Læs også: Speltmødre-udfordringen