Kunsten at invitere

Kunsten at invitere

At invitere er en kunst. Tænk på, hvor mange invitationer du selv modtager. Invitationer til sociale medier, til møder, til kulturelle oplevelser. Mange invitationer ser vi

ikke engang. Andre accepterer vi ikke som invitationer, men ser som opfordringer. Invitationer til fødselsdage og eftermiddagskaffe af venner og familie. Nogle invitationer er guld værd, andre kræver overtalelse fra afsenderens side.

At invitere handler om at forstå sin modtager. På hvilken måde foretrækker din modtager at blive inviteret? Skal det være personligt? Åbent eller med krav om tilmelding? Som noget særligt eller uformelt? Hvis vi skal have alle med, skal vi kunne invitere rigtigt. Når speltmødre

er de eneste, der møder op til et arrangement, skyldes det, at du har inviteret på en måde, at de tror, at arrangementet kun er for dem. Alle andre tror også, at det kun er for speltmødre, og kommer derfor ikke.

Det er virkelig en kunst at invitere. På lige fod med at drikke kaffe er det en overset kompetence. Det er helt sikkert, at dem, du har en relation til, og som ligner dig, vil lytte meget til dig og møde op, når du inviterer dem. Dem, du ingen relation har til, bliver du nødt til at etablere en relation til, før de modtager invitationen. Hvis det ikke er muligt, kan du bruge dit netværk til at etablere en forbindelse til dem, som du gerne vil invitere.

Det er ikke så nemt at invitere, men det er vigtigt at gøre sig umage, for de, der kommer, kan let blive dine samarbejdspartnere, og det er de folk, du gerne vil have til at deltage!

www.nisgmadsen.com

Læs også: Speltmødre-udfordringen

Grøn generøsitet

Hvorfor det er så oplagt for netop de grønne områder at samskabe?

Samskabelse kan starte ved at kommunen giver plads til at borgerne kan deltage i velfærden. Når vi snakker det grønne område, er der helt konkret mulighed for at give noget til borgerne: nemlig jord. I bede, vejtræer og parker kan der gives plads til borgernes initiativer.

Men hvordan giver vi borgerne plads til deres initiativer?

Nogen gange kan man have gode ideer på andres vegne. Andre gange tænker man bare at det er oplagt hvad der skal ske. Men begge gange har du ikke opgivet definitionsretten, og ladet borgerne være medbestemmende på hvad der skal ske.

Spørg og lyt til hvad de gerne vil. Lav invitationer til dem, og lav kun noget der kan laves om.

Du skal ikke stå i vejen for borgernes initiativer. Hvis det lykkedes dig at lave noget der giver plads til borgerne, og som er på deres præmisser, er du ikke i tvivl. Det er der arbejdet begynder med at hjælpe med at organisere det hele!

Givrum og nisgmadsen afholder andet netværksmøde for teknik- og miljømedarbejdere i kommunerne i syddanmark. Programmet er fuld af erfaring og mulighed for erfaringsudveksling.

Mødet afholdes i Kolding Legepark den 22.10 kl 14 til 16. Du er velkommen til at deltage.

Send tilmelding til nisgmadsen@gmail.com - eller send indbydelsen videre til en du tænker vil blive glad for den.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Ingen vil arbejde frivilligt for kommunen!

En samtale

Under mine forløb og workshops, bruger jeg gerne en øvelse der hedder “En samtale”. Jeg har ganske enkelt lavet en række spørgsmål som kan bruges til at have en samtale. Jeg tror på at samtaler kan gøre en forskel.

Vi kender alle det, at have samtaler hvor vi ved hvad vi selv siger, og hvad den anden vil sige. Vi kender rent faktisk samtalen inden den er af holdt. Nogen vil så tænke som en strateg, som skak, og se om de kan tænke flere træk frem i samtalen end modparten. “Hvordan får jeg sagt noget virkelig smart til ham/hende når hun nu siger….”

Det er sjældent de samtaler der flytter noget. De er som slag i luften. Men de samtaler hvor du tør sige noget nyt, tør at være undersøgende og tvivle på hvad vi mener, det er de samtaler der ændrer os. Så det kræver mod at have gode samtaler.

Jeg kan kun opfordre til at være modig og bevæge sig ud af skråsikkerheden. Forlad kæphestene.

Med de her spørgsmål ønsker jeg at skabe meningsfulde samtaler.

Hvad er det modigste du har gjort i dit arbejde?

Sammen med hvem er du bedst?

Hvem vil du gerne gøre en forskel for?

Hvad vil du spørge dem om?

Hvem vil du dele det her med?

www.nisgmadsen.com

Læs også: Min bog om samskabelse kan købes nu

Samtaler om samskabelse

Jeg plejer at sige at vi skal opbygge resurser, for at gøre det muligt for borgerne at deltage. Det betyder vel også at vi skal fortælle dem hvad samskabelse er? Hvad de kan gøre? Og høre hvad de mener?

Jeg holder foredrag i AOF Odense med lige nøjagtigt det formål. Forberede borgerne på ordene, så de kan deltage i samtalen. Vi skal dele ud af vores ideer. Jeg sad på mit kontor og lavede et oplæg, da det gik op for mig at jeg kunne dele det. Jeg burde dele det. Jeg som taler om generøsitet og opbygning af resurser. Så det blev den her superkorte version:

Vi skal bringe borgerne på banen. Vi skal lære dem vores sprog, og vi skal lære deres.

Vi har opdraget borgere til at sige puljer, høringssvar, dokumentation, rettigheder og satser. Men det er kun fordi det er den samtale de forventer vi skal have. Hvis vi starter en anden samtale med samarbejde, generøsitet, dagsorden, deltagelse, bidrag, skal vi nok få en anden samtale. Jeg tror ikke at borgere er gift med ordene fra New public management. Jeg har  den erfaring at de forlader dem med et lettelses suk.

Jeg glæder mig til at komme ud i landet og starte samtalen med borgerne.

(Det vil give jer mere frugtbare samtaler med borgerne bagefter)

Hvis du er interesseret i fordraget er det den 22.september kl 19.00 I AOFslokaler i Odense.

AOF foredrag Odense

www.nisgmadsen.com

To måder at starte på

Jeg står og holder oplæg for en gruppe kommunale medarbejdere fra hele Syddanmark. På min slide står der “Giv det bort” og “Skab relationer”. Det er skrevet med blå sprittusch, og overskriften er: “To måder at starte på”. Vi snakker om samskabelse. Nogle gange er det svært at se, hvor man skal starte. Vi har gode intentioner men ved ikke rigtigt, hvor vi skal starte. Hvor kan man gribe fat?

Giv det bort

At være generøs er et godt udgangspunkt. Hvis vi har noget at tilbyde, er der ofte samarbejdspartnere der gerne vil tage del. Så hvis du har noget at tilbyde, er det en virkelig god invitation at have. Giv det væk. Områderne, lokalerne og mulighederne. Der skal ikke gives nogen penge væk. Pengene vil forpeste processen. Giv kun det, som der kan ske noget med. Giv det bort som kan skabe handling.

Service

Det er vigtigt ikke at forblive et serviceorgan, men komme ud af den rolle. Men det kan sagtens lade sig gøre. Det kræver bare klare signaler om, hvad samarbejdspartnerne kan forvente. Det er en god ide at starte med at sige, at der ikke er nogen puljer eller andre poser penge, man kan få. Men vi vil gerne være med til at gøre noget.

Skab relationer

Gå ud og lær mulige samarbejdspartnere at kende. Brug tid på at komme på besøg. Helst uden en dagsorden. Tag ud og lyt til hvad andre har på hjerte, og begynd at placere dig i deres verdensbillede. På et tidspunkt vil de så tænke på dig, eller du vil tænke på dem, i en helt ny sammenhæng. Udgangspunktet for at starte et nyt samarbejde er, at man ved, at den anden eksisterer, og hvad den anden kan og vil.

Investering

Se det som en langsigtet investering. Det hele kommer tilbage igen. De resurser, der er blevet brugt på at lære de andre at kende, kommer tilbage som hjælp eller som bedre samarbejde. Jeg tror også, at det giver meget færre konflikter, når tingene kan gøres uformelle. Opbyg en konto med Goodwill. Det er en konto du bliver glad for.

www.nisgmadsen.com

Læs også: Generøsitet i et mangelsamfund