Ensomhed og samskabelse

DR har fokus på ensomhed. Ensomhed er et problem der rækker ud over det sociale. Ensomhed giver dårlig trivsel, og alt det der følger med det. Derfor er ensomhed en del af velfærden for det enkelte menneske.

Ensomhed er en af de problematikker der kan skabe fokus på hvad kommuner ikke kan, og hvad samskabelse kan. Hvordan får man kontakt til ensomme? De er jo kendetegnet ved ikke at have noget netværk og have svært ved at komme ud blandt andre?

Ensomhed er et komplekst problem, og lige meget hvor mange penge en kommune vil give til at have en siddende hos en ensom, fjerner det ikke ensomheden. Bliver du mindre ensom af at have en som er betalt for sidde hos dig, til at sidde hos dig?

Samskabelse kan gøre den ensomme til aktør. Som en del af et sundhedsprojekt i Fredericia har beboere i et alment boligkvarter, skabt et værested. De har fået hjælp til at få det på benene af kommunen, og har lokaler i medborgerhuset.

Fordi der er skabt en relation mellem beboerne og medarbejderen, er ideen kommet frem, og blevet til noget. Beboerne har fået lov til at komme på banen, og ingen har overtaget deres initiativ. Det bliver støttet og hjulpet.

Ensomhed skal løses i samarbejde. Det er åbenlyst. DR´s tema kan måske belyse nødvendigheden i at samskabelse kommer på banen som løsning.

Læs også: Ensomhed

Se mere her: www.nisgmadsen.com

Min bog om kommunal samskabelse kan købes nu!

Plads til deltagelse

- Ny bog om kommunal samskabelse

Ny bog om kommunal samskabelse er på gaden nu. Den er udgivet i samarbejde med Trykværket. Bogen giver inspiration til kommuner og organisationer der arbejder med samskabelse og medborgerskab. Bogen bygger på praksisviden fra den kommunale verden og er fyldt med eksempler på samskabelse.

Der er stor opmærksomhed fra den kommunale verden om hvordan vi udvikler velfærden til at blive bæredygtig og meningsfuld. Samskabelse er et bud på dette. Samskabelse er produktion af velfærd i samarbejde med borgerne. I dag arbejder kommunerne med at aktivere resurserne i lokalsamfundet, fordi det giver en mere meningsfuld velfærd og mere levedygtige løsninger.

Præmisserne for at borgerne melder sig på banen, og ønsker samarbejde med kommunen er vigtige for at samskabelsen lykkedes. Bogen beskriver hvilke præmisser der skal til for samskabelse. I bogen kan man læse om hvordan du kan lave samskabelse og hvad du skal være opmærksom på når du indgår samarbejde med lokalsamfund og borgere.

På bagsiden af bogen står der:

"Den danske velfærd udfordres i disse år, og et spørgsmål, vi ikke kommer udenom at stille os selv, er, hvordan vi udvikler velfærden, så den bliver bæredygtig og meningsfuld - også på længere sigt. En udvikling der i stigende grad afhænger af borgerens deltagelse.

I Plads til deltagelse - en introduktion til kommunal samskabelse giver Nis Grønager Madsen inspiration til de kommuner og organisationer, der ønsker borgerinddragelse og samskabelse, ligesom han udpeger de præmisser, man skal være sig bevidst, når man arbejder med samskabelse."

Yderligere oplysninger:

www.nisgmadsen.com

Bogen kan købes på hjemmesiden:

www.nisgmadsen.com/udgivelser

Hvad vil du gerne arbejde for?

I Danske kommuner E-magasin (16.03.15) skriver Søren Gytz Olesen, formand for socialudvalget i Viborg Kommune, kritisk om kommune 3.0. Kritikken er at meget i kommuner er reguleret og der er manualer der ikke efterlader muligheder for borgerne at blive "herre i eget liv". Det er godt set. Der er mange reguleringer, og det professionelle skøn er væk. Måske er det forsvundet i retssikkerhed for borgerne? Gennemskuelighed og klarhed der giver borgerne klarhed over hvad de får for pengene? For borgerne er kunder i velfærdsbutikken så det skal være klart hvad man har krav på.

Kommune 3.0 anlægger et andet perspektiv. Her er du som borger medskaber af din velfærd, og derfor med til at bestemme over din velfærd. På den måde bliver borgeren aktør frem for kunde. Det tror jeg er en meget tilfredsstillende position at være i.

Det kan være at der ikke er efterladt megen plads at være herre over i alle de velfærdsregler der er, men hvis vi ser efter, kan det være vi kan finde de muligheder der er. Med et fokus på vores magtesløse forhold til regler og manualer, kommer vi i hvert fald ikke til at se de muligheder der er.

Mulighederne er der, vi skal bare se efter dem. Det synes jeg er væsentligt mere meningsfuldt at gøre. Jeg glædes over at kommune 3.0 i den grad slår igennem, og derfor inspirerer os til mere meningsfuld velfærd. Måske skal vi arbejde for at få mere plads til at borgerne kan være "Herre i eget hus", men det er da et vigtigt arbejde?

Hvad vil du arbejde for?

www.nisgmadsen.com

Rum til deltagelse

Nu har bloggen fået video!

Bloggen her vil i fremtiden være her sammen med mit nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her:

http://nisgmadsen.com/nis

Denne video er om hvad der optager mig lige nu. Og det der optager mig er hvordan kommuner skaber rum til deltagelse. Hvordan gør vi det muligt for borgere og lokalsamfund at bidrage til deres egen velfærd?

Det er et skifte både for kommune og lokalsamfund, men det første en kommune kan gøre er at overveje hvordan den kan skabe plads til at borgerne deltager. Hvad er egentligt muligt at gøre i dag som borger? Hvordan ser vi på det når borgere gør noget?

En kvinde jeg mødte havde været til møde med sin gode ven og hans sagsbehandler. Hun ville gerne hjælpe og støtte, så han kunne få det rigtige tilbud. Hun oplevede ikke at blive budt velkommen, men mere som om hun var en besværlighed. Hun blev ikke set som en resurse, men som noget der var i vejen.

Det er et eksempel på at der ikke var plads til at hun kunne bidrage. Jeg synes det er ærgeligt, at det hun havde at bidrage med, ikke blevet taget imod. Der var ikke plads til hendes deltagelse.

Mange steder er kommunerne opmærksomme på at der er store fordele ved at samarbejde med borgerne. Det er den udvikling der skal gives plads til ved at kommunerne skaber rum til deltagelse.

Løsning som det første

Ideer

Ideer og løsninger er dejlige. Stemningen kan virkelig blive god når man arbejder med ideer og løsninger. Der bliver skabt muligheder og vi kan alle bidrage. Det er så dejligt at det er forførende. I en proces bliver let hængende i ide og løsningsfase. Vi kommer på flere og flere af dem og forestiller os hvordan deres kraft kan løse det for os.

billedtitel: Pi om natten

Konsulent-modellen

Men ak… løsninger og ideer er i den første del af processen. Som på min model som er min ”konsulent-model”. Det med rødt er konsulentens opgave. Det med sort er hvad der skal ske. Modellen starter i ”Dream”. Sørg for at finde ud af hvad drømmen er. På vejen til at realisere drømmen skal vi finde løsninger, som fører os frem til de ønsker vi har.

konteksten

Måske er løsninger lige nøjagtigt de ønsker vi har. Vores håb om hvad der skal ske. Ideer og løsninger er dog ikke nok at have på taget. Vi skal have dem i hånden. Jeg tror ikke på ideens kraft. Jeg tror på kontekstens kraft.

Så når vi producerer ideer og løsninger, skal vi vide at det er et af de første skridt i forandringen. Der mange processer foran på vejen til forandringen. I virkeligheden er det ikke at få ideen der gør forskellen. Det er at få den gennemført.

Mig og ideen

Oplevelsen af at opdage at andre har gennemført noget med en ide, som man selv har haft, er sket tit for mig. Så hvorfor var det ikke mig der gjorde det? omstændighederne var der ikke. Ideen var der og den var ikke unik, men skabt ud af den kontekst vi er i nu. De fødes ud af hvad der tænkes generelt. Derfor får vi de samme ideer.

Forspillet

Det kan være ærgerligt, at sidde som leder med gode ideer der giver mening, og som kan skabe det du ønsker, men ikke kunne se dem lykkedes. Det er fordi konteksten ikke er til det, eller de kræfter der skal til for at udføre ideen ikke er der. Derfor er ideen blot forspillet. Slaget står når ideen skal blive til noget.

”Ide og løsning” -energi

Det kan være en god hjælp med den bevidsthed. Vi kan bruge den gode ”ide og løsning”-energi til at få kræfter til resten af processen. Hvis vi giver os tid til at få blik for det arbejde der skal gøres for at ideen er en realitet.

Når vi har løsningen har vi starten.