Modeller til at tæmme innovation

Modellers sorte magi

Modeller er dejlige. De er gode til kompleksitetsreduktion. Faktisk er de fantastiske til det. Men mange gange bliver de så indlysende, logiske og fantastiske at vi kommer i en trance. De udøver deres sorte magi, og vi følger dem uden at stille spørgsmål, uden at se os om.

Billedtitel: Kniv

I naturvidenskaben

I naturvidenskaben har man haft en holdning om at den smukkeste model, nok også var den mest rigtige. Og jeg har længe holdt meget af den holdning. Desværre kom kvantemekanikken ind og spolerer hele skønheden. Der er mange modeller til at beskrive vores verden, men kompleksiteten er så stor, så hvis vi skal prøve at forstå verden, skal vi gå videre til den næste model, og være klar over at selv en ret kompleks model har svært ved at rumme kompleksiteten i virkeligheden. Tænk bare på modellerne af et atom!

Modeller

Men modeller kan have så overbevisende en virkning, at vi pludselig synes at det er til at overskue. At med modellen kan vi se verden som den er. Men modellen er et par briller, som får dig til at se nogen ting, og andre ting bliver usynlige. Derfor bliver du blind for en række ting med modeller.

briller

Brillerne kan være gode nok, men det kan være en god ide at vælge en anden brille (model) og se igennem dem også. Så bliver det tydeligt hvad vi ikke kunne se, og at der er en masse vi ikke får at se. Niels Bohr sagde:” Vi kan se verden som den viser sig”. Vi får ikke verden at se som den er. Det vi ser, er afhængig hvad vi ser efter.

Komplekst som værdi

Kompleksitetsreduktion bliver svaret på det uoverskuelige. Der bliver produceret modeller når noget nyt opstår. Der er åbenbart ikke andre måder at arbejde med det komplekse på. Det synes jeg er ærgerligt. Der findes andre måder at arbejde med det komplekse på.

Innovation

Det komplekse er en værdi, og når der er nogen der dræber kompleksiteten ved at tæmme den med modeller, mister man måske netop det man søgte. Innovation er et godt eksempel. Jeg har set og hørt utallige modeller om hvad man skal gøre, når man skal gøre noget der ikke er gjort før. Det er som at prøve at gå nye veje ved at gå i andres fodspor.

Planlægning

Når komplekse ideer bliver tæmmet af modeller, bliver det også muligt at lave strategier og mål. Så bliver et også muligt at forudsige hvad der kommer til at ske, og planlægge forløb efter det. Så bliver det også muligt at lave handleplaner, og opgavebeskrivelser. Alt sammen papirer der i den grad giver mindre mulighed for at der sker noget man ikke havde regnet med. Det vi ikke havde planlagt var det nye. Nu er der ikke efterladt plads til innovation.

God sommer!

Jeg ønsker jer alle en god sommer. 

Håber at se jer igen til august.

Besparelser som katalysator

Gør noget andet

Det bedste råd jeg nogen sinde har fået er: ”Når noget ikke fungerer, så prøv noget andet”. Det lyder så simpelt, men har konsekvenser. Det siger at mere af det samme, ikke er løsningen. Det siger at der skal handles, gøres noget andet. Det siger ikke at vi skal tænke os om i evigheder for at finde noget nyt. Rådet snakker slet ikke om noget nyt.

Nyt nyt nyt

For hvad er nyt værd? Hvad er det fede ved noget nyt? Jeg synes mere om at gøre noget andet. Keith Grint snakker om bricoluer, som arbejdsmetode. Det handler om at gøre noget med det man har, og få det til at fungere. Det kræver kreativitet at skabe løsninger med det vi lige har, men det er netop kreativitet. At finde løsninger ud fra ting vi godt kunne tænke os, kræver ikke kreativitet. Højst opfindsomhed.

Billedtitel:Bryster

Besparelser

Besparelser er et tegn på at noget ikke fungerer, så her passer det virkelig godt med rådet om at gøre noget andet. Og besparelser er en god katalysator for forandring. Mindre af det samme, er virkelig ikke noget jeg brænder for som medarbejder. Der er ligesom ikke meget energi i det.

Mindre af det samme

Mindre af det samme, som besparelse, føles som at give op. Det er den mindst kreative løsning. ”nå nu skal vi ikke mere..”, ”nu har vi ikke længere tid til…” og ”så er det slut med…” er opgivelse. Det er der ikke meget energi i. Jeg mener at det går ud over den faglige stolthed, det job man laver. Er der ikke meget mere energi i at skulle noget andet, end at skulle noget mindre?

Udvikling

Og jo vi kan godt blive ved med at bilde hinanden ind at forandring tager år. Men hvis det nu ikke er en mulighed? Hvad nu hvis vi bliver nød til at gøre noget andet nu? Og nu, fordi det vi vil gøre anderledes om 10 år, helt sikkert er forældet. Så kan vi have den evige udviklingsafdeling.

Det forhåndenværende søms princip

Vi må gøre noget med det vi har. Besparelser mener jeg lige så vel kan virke som katalysator for forandring. Vi kan ikke blive ved med at gøre som vi gør, altså må vi gøre noget andet. Den kreativitet der skal på banen kommer ikke til at handle om hvad vi ikke skal, men om hvad vi så skal.

Landskabet

Se dig omkring. Hvordan ser landskabet ud? Hvilke ting kan komme i spil? Hvordan spiller vi dem på en anden måde? Jeg prøver ikke at være arrogant. Situationen er dybt alvorlig ved besparelser, men derfor mener jeg også at vi skal gøre noget andet. Særlige situationer, kræver særlige løsninger. 

At blive snydt

Tillid

Tillid koster at vi kan blive snydt. Ganske enkelt. Det er faktisk kendetegnet på at vi har vist tillid, at vi åbner muligheden for at blive snydt. Tillid gør det muligt at snyde, og der kommer troen/tilliden til den anden ind. Vi skal ikke være bange for at blive snydt. Vi skal håndtere det.

Billedtitel: Gammelglad 

Give det fri

Hvis vi skal gøre det muligt at der kan ske mere end vi selv kunne komme på, så bliver vi nød til at give det fri, og give plads til at der kan ske ting vi ikke regnede med. Det er ledelse, og ja det er ikke styring.

Styring

I styring, skal der være styr på hvad der sker. Du skal forudse hvad der kommer til at ske. Imødekomme uforudsete hændelser, så du kan styre dem. Eller du kan begrænse så det er kun er muligt at der sker de ting du kan styre, eller er styrbare. Definitionen af hvad der kan og må ske, ligger så hos ledelsen, og kan fastholdes af ledelsen.

Ledelse

Ledelse er derimod at være i stand til at åbne rumme for muligheder der ikke fandtes før. Gøre det muligt at der sker mere end nogen af os troede der kunne ske. Noget andet end det vi regnede med der kunne ske. Så vi kan ikke forudse og imødekomme. Vi anerkender at vi ikke kan overskue de muligheder der er.

Ane en retning

Det betyder ikke at vi står tilbage. Der skal skabes et rum hvor det er muligt at eksperimentere, og det er en skabelse som ledelse kan. Vi kan også ane en retning, og et mulighedsrum i en retning. Derfor skal vi ikke bare give fri, men lede rummet. Det er bare noget andet end at styre.

Tillidskultur

Vi står ikke hjælpeløse i en tillidskultur. Vi kan lede en tillidskultur. Vi kan håndtere det at døren er åben til at der kan snydes. Vi skal bare være gode til at lave en kultur hvor det bliver opdaget hurtigt, og hvor det kan håndteres så det ikke får uoverskuelige konsekvenser. Det kan vi gøre som ledere i en tillidskultur.

Uden styring

Det er blot en anden måde at være leder på. Det handler ikke om at være lalleglad og naiv. Det handler om at tage ansvaret for en tillidskultur, og et sted hvor der kan ske ting vi ikke forudså. Vi kan godt understøtte det, og være i det, men det kræver blot andre kompetencer end styringskompetencen.

Improvisation

Som ung spillede jeg en del improvisationsteater. I dag er jeg lykkelig for det. Jeg har virkelig lært at gå ind i et rum og agere i et rum, hvor vi ikke kan forudse hvad der sker. Vi stiller os på scenen og ser hvad der sker. Jeg tror det bliver en vigtig kompetence. Og jeg kalder det kompetence fordi det er noget man kan øve sig på, og blive dygtig til. Det er ikke nok at være lalleglad og naiv.

Afkundeficering

New public management

I New Public Management (NPM) opfatter vi borgerne som kunder og vi taler til dem som sådan. Og borgerne gør som de bliver spurgt om. De stiller krav til produktet og service. Service er der ingen ende på. Vi vil altid gerne have mere og bedre service. Service er som kage.

billedtitel: ridder - ridder døden

Service kollapset

I et vare perspektiv er Kommunale ydelser som ”All you can Eat”. Vi har betalt for vores varer og skal bare have så meget som muligt ud af pengene. Vi sulter os selv for at kunne tage så meget som muligt af buffeten, og står gerne med ondt i maven bagefter, bare vi har fået meget med ud. Det bliver nærmest en kamp mellem restaurant og kunde.

Produkter

Standardiserede produkter er en del af NPM, hvor ydelser skal kunne måles. Ydelser bliver som retter på ”All you can Eat” buffeten. Men det var kommunen der startede med at kalde det for varer, service og produkter, og nu lider kommunerne under et økonomisk kollaps.

Servicekollaps 

Jeg tror simpelthen vi bliver nød til at få alle varebegreber ud. Som borger må du selv tage del i ydelsen. Du får ikke service, du får hjælp. Der er ikke ydelser men opgaver, og opgaverne er vi fælles om. Jeg tror faktisk vi bliver nød til at starte med ordene, lave os begreber der kan beskrive det vi gerne vil snakke om.

Samskabelse

Samskabelse er en af de ord der er nye. Det ord kan en masse, men nu er det blevet populært, og det betyder at alle gerne vil samskabe. Alle vil synes at de samskaber. Om de så samarbejder, eller netværker, eller hvad de nu gør. Man kunne godt ønske sig en beskyttet varebetegnelse på begreber en gang i mellem.

Kommunekollaps

Hvis kommunerne skal komme sig over de enorme økonomiske udfordringer, bliver den nød til at arbejde fundamentalt anderledes end nu. Simpelthen sige tak til NPMs velsignelser, og så komme videre. Lade borgerne blive en del af butikken. Lade borgerne blive brugere, blive folk og ikke kunder.

Afkundeficering                 

Det kan være at borgerne ikke vil være særligt tilfredse med ikke at kunne være kunder i ”All you can Eat” kommunen, men bliver nød til at være en del af kommunen. Men på den anden side tror jeg glæden ved at undgå meningsløse ydelser, uoverkommelige målinger og fremmedgørende beskrivelser bliver stor.